|
|
|
Khatforebyggelse Projekt |
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
links |
|
|
|
|
|
Summary: Nordic Reference Group Meeting, March the 31st 2006 Jettesvej, Brabrand Participants: Jama Egal, Ali Jama, Anne-Marie Sindballe (A.M), Fadumo…, Ahmed…,…, Bengt Andersson, Ahmed Warsame, Abdullahi Hashi, Maj Billeskov Mortensen. Since last: - New participants. - Khat Prevention Project, Århus, has arranged and held several meetings, been doing fieldwork, counselling, published a new pamphlet and prepared a qualitative interview survey, which is discussed at this Nordic Reference Group meeting. Interview Survey: Comments: - Ali Jama and Elin Berg suggest that we rephrase some of our questions in a more open and unbiased way. They will hand us a copy of an example of an interview guide. - In order to judge to what degree they are influenced by the Danish culture, Bengt suggests that we ask them for how long they have been in - Anne-Marie mentions some possible questions of interest: 1) Are they taking any other drugs – Hash and alcohol for instance? 2) And do they take more than one drug at a time? 3) How do they finance their abuse? 4) What is their own conception of controlling their abuse? 5) How many people do they know, who are not chewing khat? - Egal suggest that we ask the young people directly in order to receive personal and subjective answers. For instance: “How do you think you can stop khat?” Discussion: 1) Opportunities versus problems: - Often people chew khat to escape their problems (Ahmed Sweden) - Somalis in - Prosperity in it self can be a temptation in the sense that you do not need to work hard, you have a lot of spare time and no real problems. (Egal) - Everywhere Somalis are the lowest class and live in the worst conditions without a job. This is due to the fact that they are the latest arriving refugees. (Ali) - No matter class, status and living standards, people at all times have been in the need of drugs. Integration- and job problems are not solved by chewing khat. (Ahmed) 3) Khat consumption increase: - Khat consumption has increased in - Egal often goes to - As to why the consumption increases in 2) Target Group: - 60% of those chewing khat is below 20 years. (Egal) - In - In - Enlightenment of the older whose children are in the risk group is needed as well. (A.M) 4) Negative Propaganda: - How do we tackle negative propaganda? (A.M) - It seems that it is common for the project that we experience negative propaganda. Talking to the young people about what the project is really about and explaining to them the consequences of khat. The older people are considered without reach. (Ali Jama) - Negative propaganda is hard to avoid, as Somalis are always prejudiced towards other projects. ( - Somali people come from a communistic centralistic regime. That is why they think badly about project cooperating with the police. They do not understand that the system works differently in 5) Lobbying: - What are we doing to influence the politicians? It is important that they know of our project. Lobbying is important (Ahmed Sweden.) - Ahmed was telling about the visit of the Minister of Justice in Gellerup. She spoke for harder punishment for possessing, buying and distributing khat. - A hardening of penalties is not the answer. It is more problematic that the police are not performing a determined effort to solve the problem. Khat has low priorities. (A.M) - “Nærpolitiet” in Brabrand has promised to do more, for instance close down khat clubs, but so far nothing has changed. 6) Change of attitudes: - Egal asks in what way we feel a change of attitudes. - At meetings it is felt, as more people volunteer as “activists” and the meeting are emotional. Besides that doctors in Århus now ask Somalis who address their doctor, whether they chew khat. (Ahmed) - Ali believes that it is important to inform doctors in general about khat, what it is and what the symptoms are. (Ali) Ideas for further prevention: Follow up: Nordisk khat forebyggelse konference d. 11. november 2005 hos Sundhedsstyrelsen, København Til stede ved mødet: Niels Sandø (Sundhedsstyrelsen DK), Elin Berg og Ali Jama (Norge), Bengt Andersson og Abdul Nuur (Sverige), Toivo Hurme (Finland), Ahmed Warsame, Abdullahi Hashi og Maj Billeskov Mortensen (Khat forebyggelse projekt, Århus) Fraværende: Anne-Marie Sindballe (Sundhedsstyrelsen DK) og Rafn M. Jönsson (Island) Her henvises til det skriftlige materiale udleveret på konferencen - I1997 blev en folder om khat lavet i samarbejde med en læge og finansieret af Sundheds – og Social Departementet. - Siden 2000 smugles mere end 600 kilo khat ind i Norge hver uge. - Den norske told anslår, at der findes ca. 3000 brugere af khat in Norge, dog skønner Ali, at tallet reelt er højere. - Alt i alt, er der indtil videre ikke blevet gjort meget i Norge på khat-forebyggelse området. Derfor sætter de pris på disse møder i den nordiske reference gruppe og håber selv at iværksætte et lignende khat forebyggelse projekt. - For tiden modtager den norske kommune i Oslo mange ansøgninger om tilskud til khat-forebyggelse projekter. Problemet er imidlertid, at ansøgernes information om emnet adskiller sig væsentligt fra hinanden og myndighederne derfor ikke ved, hvilket projekt de skal give tilskud, da reel og troværdig baggrundsviden mangler. - Et forsknings institut er blevet bedt om at lave en undersøgelse af problemets omfang i Norge. Den svenske præsentation - I Sverige er flere projekter gennem tiden blevet iværksat. For eksempel afslører en undersøgelse af folks viden om khat, at langt de fleste mennesker opfatter khat på linie med alkohol. På baggrund af denne information er det tydeligt, at en holdningsændring er nødvendig. Ligeledes blev iværksat et behandlingsprogram med øje for at lære hvem misbrugerne var og for at hjælpe dem. Men ingen kom til behandling, da programmet kun rettede sig mod khat misbrug. De, som dog henvendte sig, kom med andre problemer så som ludomani og alkohol problemer. - I øjeblikket finder et samarbejde sted mellem Rinkeby og andre byer i Sverige. Der kommer en rapport om dette - En af måderne, hvorpå khat misbrug søges bekæmpet, er et forsøg på at ændre loven og påvirke politikerne. - Der findes en folder på svensk og somalisk - I Sverige stiger told beslaglæggelserne af khat. Den finske præsentation - I Finland lever ca. 5000 somaliere. Men der er stor mangel på konkret viden om khat og khat-misbrug, og der er heller ingen specifikke projekter. - Dog, er det værd at bemærke, at told beslaglæggelserne stiger meget, hvilket er tegn på, at der må være et problem. Det skønnes, at der er ca. 100-150 misbrugere, hvorfor det må betragtes som et marginalt problem overordnet set i samfundet, dog som et relativt stort problem i somaliske kredse. - Politiet gør ikke noget særligt aktivt. - Indsmuglingen af khat til landet finder sted ad luftvejen fra London. Sundhedsstyrelsens præsentation - Hos Sundhedsstyrelsen har problemet været erkendt længe, men problemets omfang har været ukendt og handling er derfor ikke blevet iværksat. Konkret viden og beviser mangler. - Der er tidligere udgivet en folder på mange sprog omhandlende narkotika generelt, herunder khat. - Sundhedsstyrelsen har samarbejdet med pige omskæring foreningen, og i dette tilfælde holdt man sig ude af offentligheden. Sundhedsstyrelsen foreslår, at det samme gøres i tilfældet med khat forebyggelse – den brede offentlighed behøver ikke kende til alle kulturelle problemer i diverse grupper, da det kan bestyrke visse fordomme. De berørte skal derimod involveres og informeres. Khat–tygning – hvem og hvor meget? - Khat-tygning i denne generation adskiller sig fra tidligere tiders khat-tygning i Somalia, hvor khat blev tygget om dagen i korte siestas. Nu tygges khat i en længere tidsperiode, oftest om aftenen og natten, hvilket betyder en væsentlig forøgelse af khat indtagelsen. Ligeledes er det værd at være opmærksom på, at der er forskel på prisen på khat i de forskellige lande, hvilket også har betydning for mængden, som indtages. I Århus koster et mardouf” (bundt) ca. 50 kr. I Sverige ca. 150-200 kr. Ifølge Bengts beregninger, som er baseret på told beslaglæggelserne i Sverige, tygger hver forbruger ca. 3 kilo om ugen, svarende til ca. 120-1000 gr./dagen. Deltagerne på konferencen var enige om, at denne mængde lyder realistisk, men at udgifterne lyder urealistisk høje. Det er som regel mænd, som tygger khat, men i Danmark tyder meget på, at det også spreder sig til kvinder. Det er sjældent at se praktiserende muslimer som khat misbrugere
Undersøgelser og information - Deltagerne var også enige om, at der er brug for en tilbundsgående undersøgelse af problemets omfang. Derudover er der behov for bedre information og oplysning af især de unge. De skal informeres om konsekvenserne af khat-misbrug og hvorfor khat er ulovligt og således forstå hvorfor khat-tygning er ødelæggende og skamfuldt. Involvering fra forældrenes side er af stor betydning. Det påpeges at vi har brug for en langsigtet plan og mere samarbejde de forskellige, lande, myndigheder, foreninger og borgere imellem. Behandling - Spørgsmålet blev rejst, hvordan khat misbrug behandles. Abdullahi Hashi svarede, at metoden i princippet er den samme som ved andre amfetamin lignende stoffer. Fælles for de nordiske lande er imidlertid, at der er ringe erfaring med, at misbrugerne af sig selv søger behandling på hospitalet. I Sverige ses ofte at politiet fanger, de som søger behandling. Khat som ringe i vandet - Khat-misbrug fører sommetider til misbrug af andre stoffer. I Danmark kan ses alkohol, rygning og hash-misbrug som udløbere af khat-misbrug. I Gellerupparken spreder khat-misbruget sig ligeledes til andre nationaliteter. I Norge fører det sommetider til alkohol og heroin-misbrug. I Rinkeby i Sverige er khat dyrere end amfetamin og hash, hvorfor khat-misbrug ikke i samme grad spreder sig til andre nationaliteter. Integration - Et ofte set problem forbundet med khat-misbrug er, at meget få unge somaliere får en uddannelse eller besidder et job. Mange andre faktorer indvirker dog herpå. Eksempelvis racisme, kombineret med at mange somaliere fortsat drømmer om at vende tilbage til deres hjemland, resulterer i dårlig integration. For at holde sig ude af khat-misbrug, har unge mennesker brug for noget meningsfuldt at lave. Urban programmet er netop et eksempel på et program, som hjælper udlændinge på mange områder. Det, at de fleste mennesker, ser en sammenhæng mellem det at være somalier, tygge khat og ikke kunne varetage et job, er et stort problem for alle somaliere og således et fælles ansvar at løse. Sundhedsstyrelsen rejste spørgsmålet, om ikke somalierne selv har et ansvar for at holde et vågent øje med hinanden og om nødvendigt rapportere til politiet, da khat problemet er ødelæggende for alle somalieres ry. Opfølgning - Khat forebyggelse projektet har lovet at udforme et skriftligt mandat for den nordiske referencegruppe. - Finland vil muligvis finde nye repræsentanter. - Deltagerne vil få udleveret en adresseliste på deltagerne i den nordiske referencegruppe. - Sverige har lovet at sende en rapport.
__________________________________________________
|
|
|
|
|
..............www.khatforebyggelse.dk E-mail: Kf@khatforebyggelse.dk | |||