Gellerup beboermøde i projektets lokaler d. 27. november 2005

        Mødet fandt sted i Khat Projektets lokaler d. 27. november 2005. Mødet var det første af sin slags afholdt i projektets egne lokaler. Formålet med mødet var, at områdets beboere kom til at lære projektet at kende. Ahmed og Hashi begyndte med at snakke om projektets formål og om foreningen som står bag projektet.

Abdullahi Gulled og Abdirahman Hujale, begge medlemmer af foreningens bestyrelse, fortalte om foreningen og baggrunden for den. De fortalte endvidere at foreningen er åben for alle interesserede. Alt i alt kom alle de deltagende frem med deres mening og holdning om både projektet og foreningen og lovede, at de ville støtte projektet så godt som muligt.

En af mødets deltagere delte ud af sine erfaringer fra 25 års khat-misbrug. Han fortalte om, hvordan khat ødelagde hans helbred og hvordan han mistede mange gode år af sit liv på grund af khat-tygning. På baggrund af sine oplevelser med khat sammenlignede han khat med andet narkotika og var meget interesseret i at hjælpe projektet ved at fortælle sin historie og ved at rådgive unge mennesker.

Flere af mødets deltagere, og tidligere khat-misbruget, var enige om, at for at projektet skal lykkes, er det nødvendigt at lægge meget energi og ressourcer i det, samt at projektet forløber over en længere tidsperiode.   

Nordisk khat forebyggelse konference d. 11. november 2005 hos Sundhedsstyrelsen, København

1. Præsentation af deltagerne

    Til stede ved mødet: Niels Sandø (Sundhedsstyrelsen DK), 

    Elin Berg og Ali Jama (Norge), Bengt Andersson og 

    Abdul Nuur (Sverige), Toivo Hurme (Finland), 

    Ahmed Warsame, Abdullahi Hashi og Maj Billeskov

    Mortensen (Khat forebyggelse projekt, Århus)

    Fraværende: Anne-Marie Sindballe (Sundhedsstyrelsen DK)

    og  Rafn M. Jönsson (Island)

2. Præsentation af Khat forebyggelse projektet, Århus

   Her henvises til det skriftlige materiale udleveret på

   konferencen

3. Den norske præsentation

-         I1997 blev en folder om khat lavet i samarbejde med

     en læge og finansieret af Sundheds – og Social Departementet.

-         Siden 2000 smugles mere end 600 kilo khat ind i Norge hver uge.

-         Den norske told anslår, at der findes ca. 3000 brugere af khat in Norge, dog skønner Ali, at tallet reelt er højere.

-         Alt i alt, er der indtil videre ikke blevet gjort meget i Norge på khat-forebyggelse området. Derfor sætter de pris på disse møder i den nordiske reference gruppe og håber selv at iværksætte et lignende khat forebyggelse projekt.

-         For tiden modtager den norske kommune i Oslo mange ansøgninger om tilskud til khat-forebyggelse projekter. Problemet er imidlertid, at ansøgernes information om emnet adskiller sig væsentligt fra hinanden og myndighederne derfor ikke ved, hvilket projekt de skal give tilskud, da reel og troværdig baggrundsviden mangler.

-         Et forsknings institut er blevet bedt om at lave en undersøgelse af problemets omfang i Norge.

Den svenske præsentation

-         I Sverige er flere projekter gennem tiden blevet iværksat. For eksempel afslører en undersøgelse af folks viden om khat, at langt de fleste mennesker opfatter khat på linie med alkohol. På baggrund af denne information er det tydeligt, at en holdningsændring er nødvendig. Ligeledes blev iværksat et behandlingsprogram med øje for at lære hvem misbrugerne var og for at hjælpe dem. Men ingen kom til behandling, da programmet kun rettede sig mod khat misbrug. De, som dog henvendte sig, kom med andre problemer så som ludomani og alkohol problemer.

-   I øjeblikket finder et samarbejde sted mellem Rinkeby og andre byer i Sverige. Der kommer en rapport om dette

-         En af måderne, hvorpå khat misbrug søges bekæmpet, er et forsøg på at ændre loven og påvirke politikerne.

-         Der findes en folder på svensk og somalisk

-         I Sverige stiger told beslaglæggelserne af khat.

Den finske præsentation

-         I Finland lever ca. 5000 somaliere. Men der er stor mangel på konkret viden om khat og khat-misbrug, og der er heller ingen specifikke projekter.

-         Dog, er det værd at bemærke, at told beslaglæggelserne stiger meget, hvilket er tegn på, at der må være et problem. Det skønnes, at der er ca. 100-150 misbrugere, hvorfor det må betragtes som et marginalt problem overordnet set i samfundet, dog som et relativt stort problem i somaliske kredse.

-         Politiet gør ikke noget særligt aktivt.

-         Indsmuglingen af khat til landet finder sted ad luftvejen fra London.

Sundhedsstyrelsens præsentation

-         Hos Sundhedsstyrelsen har problemet været erkendt længe, men problemets omfang har været ukendt og handling er derfor ikke blevet iværksat. Konkret viden og beviser mangler.

-         Der er tidligere udgivet en folder på mange sprog omhandlende narkotika generelt, herunder khat.

-         Sundhedsstyrelsen har samarbejdet med pige omskæring foreningen, og i dette tilfælde holdt man sig ude af offentligheden. Sundhedsstyrelsen foreslår, at det samme gøres i tilfældet med khat forebyggelse – den brede offentlighed behøver ikke kende til alle kulturelle problemer i diverse grupper, da det kan bestyrke visse fordomme. De berørte skal derimod involveres og informeres.

4. Diskussion

 Khat–tygning – hvem og hvor meget?

-         Khat-tygning i denne generation adskiller sig fra tidligere tiders khat-tygning i Somalia, hvor khat blev tygget om dagen i korte siestas. Nu tygges khat i en længere tidsperiode, oftest om aftenen og natten, hvilket betyder en væsentlig forøgelse af khat indtagelsen. Ligeledes er det værd at være opmærksom på, at der er forskel på prisen på khat i de forskellige lande, hvilket også har betydning for mængden, som indtages. I Århus koster et mardouf” (bundt) ca. 50 kr. I Sverige ca. 150-200 kr. Ifølge Bengts beregninger, som er baseret på told beslaglæggelserne i Sverige, tygger hver forbruger ca. 3 kilo om ugen, svarende til ca. 120-1000 gr./dagen. Deltagerne på konferencen var enige om, at denne mængde lyder realistisk, men at udgifterne lyder urealistisk høje. Det er som regel mænd, som tygger khat, men i Danmark tyder meget på, at det også spreder sig til kvinder. Det er sjældent at se praktiserende muslimer som khat misbrugere

Undersøgelser og information

-         Deltagerne var også enige om, at der er brug for en tilbundsgående undersøgelse af problemets omfang. Derudover er der behov for bedre information og oplysning af især de unge. De skal informeres om konsekvenserne af khat-misbrug og hvorfor khat er ulovligt og således forstå hvorfor khat-tygning er ødelæggende og skamfuldt. Involvering fra forældrenes side er af stor betydning. Det påpeges at vi har brug for en langsigtet plan og mere samarbejde de forskellige, lande, myndigheder, foreninger og borgere imellem.

Behandling

-         Spørgsmålet blev rejst, hvordan khat misbrug behandles. Abdullahi Hashi svarede, at metoden i princippet er den samme som ved andre amfetamin lignende stoffer. Fælles for de nordiske lande er imidlertid, at der er ringe erfaring med, at misbrugerne af sig selv søger behandling på hospitalet. I Sverige ses ofte at politiet fanger, de som søger behandling.

Khat som ringe i vandet

-         Khat-misbrug fører sommetider til misbrug af andre stoffer. I Danmark kan ses alkohol, rygning og hash-misbrug som udløbere af khat-misbrug. I Gellerupparken spreder khat-misbruget sig ligeledes til andre nationaliteter. I Norge fører det sommetider til alkohol og heroin-misbrug. I Rinkeby i Sverige er khat dyrere end amfetamin og hash, hvorfor khat-misbrug ikke i samme grad spreder sig til andre nationaliteter.

Integration

-         Et ofte set problem forbundet med khat-misbrug er, at meget få unge somaliere får en uddannelse eller besidder et job. Mange andre faktorer indvirker dog herpå. Eksempelvis racisme, kombineret med at mange somaliere fortsat drømmer om at vende tilbage til deres hjemland, resulterer i dårlig integration. For at holde sig ude af khat-misbrug, har unge mennesker brug for noget meningsfuldt at lave. Urban programmet er netop et eksempel på et program, som hjælper udlændinge på mange områder. Det, at de fleste mennesker, ser en sammenhæng mellem det at være somalier, tygge khat og ikke kunne varetage et job, er et stort problem for alle somaliere og således et fælles ansvar at løse. Sundhedsstyrelsen rejste spørgsmålet, om ikke somalierne selv har et ansvar for at holde et vågent øje med hinanden og om nødvendigt rapportere til politiet, da khat problemet er ødelæggende for alle somalieres ry.

Opfølgning

-         Khat forebyggelse projektet har lovet at udforme et skriftligt mandat for den nordiske referencegruppe.

-    Finland vil muligvis finde nye repræsentanter.

-    Deltagerne vil få udleveret en adresseliste på deltagerne i den nordiske referencegruppe.

-    Sverige har lovet at sende en rapport.