|
|
|
Khatforebyggelse Projekt |
|
| |||||||||||||||
|
|
|
|
| ||||||||||||||||
|
|
|
|
|
| |||||||||||||||
|
|
|
Afsluttende evalueringsrapport af khatforebyggelsesprojektet 1: Introduktion Hvordan er projektet opstået og hvem står bag?: Projektet er opstået, fordi en gruppe somaliere igennem længere tid har været bekymrede for situationen i Århus, hvor også unge mennesker er begyndt at tygge khat, modsat tidligere, hvor kun den ældre somaliske generation tyggede khat. Initiativtagerne har ønsket at gøre noget for at ændre de unges syn på khat og få dem til at forstå, at khat-tygning er uacceptabelt. Til at understøtte projektet er der oprettet en forening: Forening for Forebyggelse og Udvikling, som består af ca. 50 medlemmer. Til daglig ledes projektet af Ahmed Abdi Warsame og Abdullahi Hashi. Projektet begyndte i september 2005 og løber til udgangen af oktober 2006, og er afviklet med støtte fra Urbanprogrammet og Nordisk Ministerråd. Baggrunden: Khat er en plante, som dyrkes i Østafrika og i den sydlige del af Arabien. Når plantens friske skud tygges, opnås en euforiserende virkning. Khat er et populært stof blandt somaliere, og khattygning er dybt integreret i den somaliske livsstil både i Somalia og i udlandet. Der er sket en væsentlig udvikling i måden hvorpå khat tygges. I tidligere tider blev khat tygget om dagen i korte siestas, hvorimod khattygning nu om dage ofte foregår om aftenen og om natten og varer mellem seks til otte timer. Dette betyder en væsentlig forøgelse af khatindtagelsen og samtidig manglende nattesøvn. Khattygning medfører en lang række skadelige konsekvenser, og er derfor forbudt i Danmark, på trods af det, er khattygning relativt udbredt blandt unge med somalisk baggrund. En vigtig grund til, at man tygger khat, er for at komme ud af kedsomhed og frustration og skabe sig et hyggeligt samvær med venner og bekendte. En anden grund er for at opnå en social position i en omgangskreds, som bruger khat. Khat er således et meget populært stof blandt mange somaliere og er dybt integreret i den somaliske livsstil. På grund af manglende information forstår mange unge somaliere ikke problemets omfang og opfatter heller ikke khat som et problem. Tværtimod giver det dem en følelse af håb og livsglæde, da de glemmer alle problemer. Derfor har projektlederne besluttet sig for at gøre noget ved udbredelsen af khat-tygning blandt unge mennesker. Flere unge dropper deres uddannelse, forlader deres arbejde og ender til sidst i misbrugsmiljøet. Disse unge kommer aldrig til at bruge deres ressourcer fuldt ud, da khat-misbrug har store sociale, økonomiske, fysiske og psykiske konsekvenser. For at forebygge khat-misbrug og således sikre unge menneskers fremtidsmuligheder er Foreningen for Forebyggelse og Udvikling stiftet. Et af foreningens initiativer er khat-forebyggelseprojektet, hvis gennemførelse og positive resultater bidrager til foreningens håb om en forbedret fremtid for områdets unge. Formålet: Formålet med projektet er først og fremmest at forebygge khat-misbrug, og forhindre en yderligere spredning af det, samt at informere folk om problemerne forbundet med at tygge khat. Målgruppen skal forstå problemets omfang, heriblandt helbredsproblemer, økonomiske problemer, kriminalitet, risikoen for ikke at kunne magte et job, khats negative påvirkning på fremtiden med hensyn til uddannelse og beskæftigelse, samt khats ødelæggende effekt på familien og samfundet som helhed. 2: Problemstilling 1) Khat adskillig sig fra andre euforiserende stoffer, da det ikke bruges sporadisk, men epidemisk. Khat er et meget populært stof blandt somalierne og er dybt integreret i den somaliske kultur og livsstil gennem mange år. Mange unge somaliere opfatter heller ikke khat som et problem, da flere af dem er vokset op med familie og bekendte, som tygger khat. Flere velfungerende unge somaliere begynder at tygge khat, fordi de ikke har nok information om stoffets negative konsekvenser. Selvom projektet ikke kan forventes at få bugt med khattygning generelt i dets kun et-årige levetid, har dets indsats synlig effekt, jf. foregående side nederst. 2) Der er flere kvinder, der er begyndt at tygge khat i de senere år. Det er svært at komme i kontakt med dem, da kvinderne sjældent vil indrømme, at de tygger khat. Khattygning hos kvinder er tabu blandt somaliere, hvorfor emnet skal behandles med diskretion. 3) Projektet har haft daglig kontakt med den nordiske referencegruppe, den lokale ressourcegruppe, de relevante lokale myndigheder og det somaliske netværk. Kommunikationen er foregået på dansk, engelsk og somalisk. Den tid projektlederne har investeret i at formidle og oversætte erfaringerne til engelsk er gået fra det opsøgende arbejde. Problemløsning 1) 2) Det er nødvendigt, at kvinderne får snakket om problemet. Der er blevet holdt informationsmøder med somaliske kvinder, men der skal meget mere til, for at opnå den ønskede effekt. Da somaliske kvinder primært tager sig af børneopdragelsen i hjemmet, er det vigtigt at få bremset denne uhensigtsmæssige udvikling og dermed forhindre, at misbruget breder sig til børnene. 3) Da projektlederne bruger meget tid på at danne netværk og formidle på dansk og engelsk, ønskes en studentermedhjælp med gode engelsk- og danskkundskaber ansat ca. 10 timer om ugen, så projektlederne kan dedikere sig det opsøgende arbejde. 3: Indsats efter målgruppe Hvem er målgruppen?: Målgruppen deles i 3 forskellige kategorier: Kategori 1: Unge i risikogruppen samt lette misbrugere <30 år. Vejledes omkring uddannelsesmuligheder, hjælp til at komme tilbage til uddannelsessystemet. Kategori 2: Voksne misbrugere mellem 30 og 60 år. Skal rehabiliteres, evt. i fleksjob eller skånejob. Kategori 3: Kernemisbrugere >60 år. Palliativ behandling med forbedring af livskvalitet som formål. Tidsplan for projektet: Projektet løber fra september 2005 indtil oktober 2006. Det er opdelt i 4 faser, der forventes at følge efter hinanden, men kan dog også i nogle situationer løbe parallelt. Varigheden af de enkelte faser er vejledende. 1. fase koncentrerer sig om udarbejdelse af informationsmateriale og skabelse af netværkskontakter, fase 2 og 3 fokuserer på opsøgende arbejde, mødeaktivitet og interviewundersøgelser og fase 4 evaluering af projektet. Møder med kompetente foredragsholdere og honorarbetalt opsøgende arbejde finder sted i fase 2 og 3. Gennem alle faser har projektlederne ajourført hjemmeside, pjecer og foldere, skrevet artikler til Urbanprogrammet og Sundhedsstyrelsens nyhedsbrev, givet interviews til diverse medier (bl.a. Jyllandsposten, TV-Danmark, Østjyllands Radio). Periodeopdeling (aktivitetskronologi) Fase 1 (september til november)
· Hjemmeside på både somalisk og dansk · Forskellige foldere, på somalisk og dansk. Første folder om de helbredsmæssige problemer forbundet med at tygge khat · Pjecen ”Alt om khat” både dansk og somalisk · ”10 punkt klient information” · Plakater · Video og dvd · Informationsnotits i Bazar Vest og i de somaliske foreninger, med beskrivelse af projektets arbejdsform og mål
· Møde i Gellerup klub, 22. oktober 2005 med 25 deltagere · Somaliske kvinder i Sundhedshuset 30.november 2005, 30 deltagere · Møde med nordisk referencegruppe 11. november 2005. Sundhedsstyrelsen i København, relevante forebyggende myndigheder fra de nordiske lande og somaliske repræsentanter. Konklusion på mødet: khat er et stort problem, og hvis dets skadelige helbreds- og samfundsmæssige konsekvenser skal forhindres, kræver det undersøgelser af problemets omfang i de respektive lande, tværnationalt samarbejde og erfaringsudveksling · Rådgivning Fase 2 (december til februar) Møder med forskellige målgrupper: · Møde med Gellerupbeboerne den 16. december 2005, 27 deltagere · Information om forebyggelse af khat-tygning og yderligere spredning heraf. Referat herfra ligger på hjemmesiden, www.khatforebyggelse.dk · Møde med den lokale ressourcegruppe den 11. januar 2006. · Møde med unge under 25 år den 22. januar 2006 i projektets lokaler. 48 deltagere fra Vestbyen i Århus; oplæg fra tidligere misbrugere · Møde med ældre somaliere fra Gellerup den 16. januar 2006, 18 deltagere Referat herfra ligger på hjemmesiden. · Opsøgende arbejde · Rådgivning Fase 3 (marts til april)
Fase 4 (maj til oktober)
Opsøgende arbejde For at styrke kontakten til målgruppen begyndte projektet sit opsøgende arbejde den 1. december 2005. Målgruppen opsøges både enkeltvis (på gaden, i Bazar Vests café, og ved nedenstående opholdssteder) og gruppevis (i folkeskolen, fritidsklubben, sportsklubben, på café og ved nedenstående opholdssteder): · Unge for unge: Vi samarbejder med projektet unge for unge, der er et projekt, der er etableret af unge somaliere, som søger at bekæmpe kriminalitet blandt unge somaliere.I forbindelse med det opsøgende arbejde, er der opnået et godt samarbejde med de unge. Det er blandt andet blevet diskuteret, om khatprojektet skulle være sponsor for unge for unge-projektets fodboldtrøjer. Unge for unge holder møder et par gange om måneden, og står blandt andet for sportsaktiviteter i området. Projektet besøger unge for unge både når de holder møder, men også i forbindelse med aktiviteter. Unge for unge arrangerer også velbesøgte, tværetniske fodboldarrangementer hvert kvartal. · globus 1: fodbold, torsdag 19-21 og søndag 20-22 · Nørdgårdhallen : basketball torsdag fra 17-19 · Læssøegade skole: gennem folkeskolelæreren Ali Nur blev der arrangeret et foredrag for og uddelt informationsmateriale til 20 elever, som går i 9., 10. og modtageklassen. · Informationssms´er til de unge om khats skadevirkninger: via Mustafa Jama, Abdiweli og Abshir v/Unge for Unge har de unge modtaget mødeindkaldelser, digte om khats negative konsekvenser, og små notitser om khats skadelige virkning. · Somaliske foreninger: Somalisk Kvindeforening, Somalisk Forum, Somali Community, Unge for Unge, samt Børn- og ungeopdragelse. · Livsværkstederne: hver mandag fra 10-12 i Livsværkstederne i City Vest opsøges en gruppe somaliere, og projektets informationsmateriale uddeles. · Bazar vest: Tidligere misbrugere deltager her frivilligt i det opsøgende arbejde, udenfor Bazaren og ved Kantinen. Projektlederne tager en kop kaffe med målgruppen, og snakker om dagligdags ting, hvorefter samtalen spores ind på hvorfor de tygger khat, så de tvinges til selv at reflektere over det. Derudover uddeles informationsmaterialet til dem. Der er desuden blevet holdt to møder i kantinen, her har vi inviteret Ali Nur, som er Byrådsmedlem og Ahmed Jabril, formand for Integrationsrådet i Århus. · Yggdrasil: Her kommer der en gruppe somaliere, som er psykisk syge, de fleste af dem er khattyggere. De opsøges mandag mellem kl. 12-14. Dr. Hashi informerer om, hvordan khattygning kan medføre psykiske lidelser. Sommetider er der uddelt informationsmateriale. · Projektets lokaler: Onsdag, fredag og lørdag fra 16-22, kommer unge fra forskellige målgrupper, khatmisbrugere, ”weekendbrugere” af khat, og personer, der ikke tygger khat; i gennemsnit 10 personer. De spiller kort, ser video, og møder tidligere misbrugere, som fortæller dem om deres dårlige erfaringer med khat. Desuden får de uddelt informationsmateriale. Informationsarrangementer Projektet har villet skabe en åben diskussion om khats negative påvirkning på helbred, uddannelse og beskæftigelse samt integration som helhed. Nøglen til dette er oplysning, da mange somaliere ikke anser khat for skadeligt eller ulovligt, men som en acceptabel del af deres kultur. Derfor har projektet et påvirkningsprogram, ”Khattygning som livsstil” der skal bane vejen for en åben debat, hvorigennem forskellige samfundsgrupper, og ikke kun risikogruppen, kan få viden om khat. Ved foredrag og temaaftner, hvor tidligere misbrugere fortæller om deres negative erfaringer med khat, og velintegrerede rollemodeller fortæller om uddannelsessystemets muligheder, afvises opfattelsen af khat som en acceptabel del af den somaliske kultur. Projektlederne har ligeledes holdt møder med forskellige samfundsgrupper, som fædre, mødre, kvinder, unge mænd, samt idrætsforeninger og ungdomsklubber, for at skabe en bred opbakning til projektets forebyggende indsats, således at de miljøer, hvori risikogruppen færdes, har den fælles holdning, at khat er farligt og skal elimineres fra den somaliske kultur. Rådgivning Formålet med rådgivningen er at hjælpe de misbrugere, der gerne vil stoppe med at tygge khat. Misbrugeren vejledes i hvordan han bedst kan reducere sin khattygning og i sidste ende komme helt ud af misbrugsmiljøet., Der er rådgivning mandag til torsdag fra 16-20, samt lørdag fra.10-12. Individuel rådgivning foregår på forskellige måder. Nogle henvender sig i projektets lokaler, og nogle får rådgivning via telefon eller e-mail. Ligeledes er der rådgivning gruppevis, oftest ved planlagte arrangementer. Fra januar 2007 starter et decideret ”khat-stop-kursus”. Der er jævnligt henvendelser fra forældre, der har behov for professionel rådgivning, da de har børn, der tygger khat, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. Flere har stoppet khatmisbrug, uden at have henvendt sig direkte i projektlokalet eller deltaget i informationsarrangementer. De er blot blevet ”andenhåndsinformeret” af deres netværk om khats skadelige konsekvenser, hvorfor brugerne af projektets rådgivning og lokaler kan betragtes som en primær kilde, der kan påvirke og informere en sekundær målgruppe, Der er i alt 38 personer, der har fået rådgivning om Khatmisbrug. 17 af dem er på denne baggrund stoppet med at tygge khat:
4: Netværksdannelse: Netværkskontakter: · Kontakt med mange forskellige relevante myndigheder, foreninger og enkeltpersoner · Kontakt med den nordiske referencegruppe · Den lokale ressourcegruppe · Kontakt til somaliske foreninger – og forældre · Projektet samarbejder med en såkaldt lokal ressourcegruppe, der består af enrække repræsentanter fra blandt andet flere forskellige somaliske foreninger, Center for misbrugsbehandling, Livsværkstederne og Socialmedicinsk Klinik. Disse bruges til at skabe yderligere kontakter, så projektets netværk bliver større, ligesom de deler ud af deres erfaringer med misbrug, forebyggelse, opsøgende arbejde osv. · Projektet samarbejder ligeledes med en nordisk referencegruppe, som består af repræsentanter fra relevante forebyggende myndigheder i de andre nordiske lande, samt somaliske repræsentanter, som arbejder med eller har erfaring inden for khatforebyggelse. Projektlederne har mødtes med gruppen 3 gange i projektets periode, og har diskuteret, hvordan man i fællesskab kan forhindre af khatmisbruget spredes, bl.a. ved at appellere til FN, så denne kan lægge pres på de producerende lande, så dyrkning af khat kan forbydes. · Projektlederne har desuden holdt tre møder med det lokale Center for Misbrugsindsats, hvor det er blevet diskuteret, hvordan man bedst kan forhindre khatmisbrug. På baggrund af disse fagpersoners vejledning har projektet kunnet udarbejde nogle retningslinjer, så indsatsen mod khat er blevet mere kvalificeret. Både de lokale medier og de somaliske hjemmesider samarbejder aktivt med projektet. I forbindelse med arrangementer de sidste fem måneder af projektets løbetid har flere end forventet stoppet tygning af khat, primært blandt de unge mellem 18 og 25 år. Det har vakt stor interesse, at et så ungt projekt har skabt positive resultater, foreningen er allerede blevet inviteret til Odense og Viborg, for at fortælle mere om projektets succes. Desuden giver foreningen råd og vejledning til nyetablerede parallelprojekter i Sverige, Norge og Finland. 5: Fokusgruppeinterview fredag d. 7. april 2006 Som et led i khatforebyggelsesprojektets arbejde med forebyggelse og begrænsning af khatmisbrug er der udført et fokusgruppeinterview med det formål, at give et bedre indblik i de unges opfattelse af problemet og i de faktorer, som påvirker de unges khatforbrug. Formålet er en forbedret forebyggelses- og informationsindsats i fremtiden. Fokusgruppen bestod af otte unge i alderen 16-25 år med somalisk baggrund. Ifølge de oplysninger, der gives i løbet af interviewet, har én prøvet at tygge khat en enkelt gang, og en anden gør det i weekenderne. De øvrige udtaler sig ikke om personlige erfaringer med khat. I det følgende benyttes fokusgruppens svar til at belyse, om de unge opfatter brugen af khat som et problem, hvilket kendskab de har til konsekvenserne af khattygning, hvilke faktorer, der fremmer brugen af khat og hvilke forslag de unge har i forhold til at forebygge khattygning. Forundersøgelse om khat-misbrug blandt unge i Århus Vestby · De unges opfattelse af khat og kendskab til konsekvenser · Faktorer der fremmer brugen af khat · De unges løsningsforslag i forhold til khat · Spørgeskema til brug for videre undersøgelse · De unges opfattelse af khat og kendskab til konsekvenser Først belyses de unges opfattelse af khat, herunder især de konsekvenser, som de unge påpeger, der er ved khatmisbrug. En enkelt af de unge i fokusgruppen giver udtryk for, at det er i orden at tygge khat sammen med sine venner engang imellem. Han fortæller, at han ikke opfatter khat som skadeligt, hvis man begrænser sit forbrug, men påpeger, at khat på samme måde som alkohol er skadeligt i store mængder. De øvrige i fokusgruppen giver udtryk for, at de betragter brug af khat som problematisk, og der nævnes under interviewet en række konsekvenser, som er forbundet med khattygning. De unge fortæller, at man dagen efter khattygning får ondt i øjne, tænder og tandkød, og man får sværere ved at huske og koncentrere sig, man føler sig træt og doven, og gider derfor ikke gå i skole eller på arbejde. Flere i gruppen kender til personer, der har mistet deres arbejde eller som er droppet ud af deres uddannelse på grund af træthed og bivirkninger efter at have brugt nætterne på khattygning. Flere i gruppen kender ligeledes til tilfælde hvor khattygning har ført til skilsmisse, fordi ægteskabet smuldrer, når manden bruger natten på at tygge khat og dagen til at sove. Én nævner, at de fleste, som tygger meget khat, er uden arbejde og generelt står uden for samfundet. Gruppen fortæller også, at der er helbredsmæssige konsekvenser forbundet med khattygning, dog nævnes kun tandløshed som konkret eksempel på helbredsmæssige problemer. Derudover nævner en af de unge, at khat-tygning medfører store økonomiske konsekvenser for dem som tygger meget, fordi de bruger mange penge på khat. · Faktorer der fremmer brugen af khat De unge i fokusgruppen ved ifølge ovenstående afsnit, at khattygning har konsekvenser. I dette afsnit belyses hvorfor nogle alligevel tygger khat. Flere af de unge påpeger, at khattygning er en del af den somaliske kultur og derfor bredt accepteret blandt somaliere. Når unge er vokset op med, at deres familiemedlemmer eller andre voksne forbilleder tygger khat, øger det sandsynligheden for, at de unge også selv begynder at tygge khat. Dette skyldes, at de voksnes khattygning videregiver et indtryk af, at khattygning ikke er farligt, men derimod en accepteret måde at hygge sig sammen på. Det, at de unge oplever de ældre somaliere tygge khat, betyder også, at nogle opfatter khattygning som en fast del af den somaliske kultur således, at der er en naturlig sammenhæng imellem khattygning og det at have somalisk baggrund. En anden faktor, der fremmer khattygning, og som hænger tæt sammen med det ovenstående er, at de unge somaliere ofte oplever, at de unge, som de til dagligt går i skole med, drikker alkohol i weekenden. Nogle unge somaliere drikker på grund af deres muslimske baggrund ikke alkohol og føler sig derfor udenfor det sammenhold, som deres skolekammerater har. Derfor vælger nogle at finde sammen med andre med somalisk baggrund og bruge weekenderne på at tygge khat i stedet for, da dette betragtes som mere accepteret end at drikke alkohol. Der er således også et klart socialt aspekt forbundet med khattygning, hvilket påpeges i flere andre udtalelser. Der gives blandt andet udtryk for, at hvis man ikke har familiemedlemmer, der tygger khat, så bliver man typisk introduceret for khat via ens vennekreds. Flere giver udtryk for, at det er hyggeligt at tygge khat, og at det sociale samvær er en vigtig faktor, fordi khattygning er noget man gør i fællesskab. En enkelt påpeger også risikoen for, at nogle tygger khat på grund af gruppepres, forstået på den måde, at hvis man ser sine jævnaldrende sidde sammen og hygge sig med at tygge khat, så vælger man måske selv at tygge, fordi man ønsker at være med i fællesskabet. En fjerde faktor, der er medvirkende til at fremme khattygning er, at khat ifølge en af de unge er meget let tilgængeligt nogle steder i Danmark. En femte faktor, som de unge er enige om er væsentlig i forhold til at khattygning fremmes er, at mange mangler fornuftige ting at foretage sig i deres fritid. De unge efterlyser fritidstilbud for eksempel bedre muligheder for at dyrke sport og spille musik. De efterspørger desuden lektiehjælp, rådgivning og netværk med gode rollemodeller. De unge fortæller, at når der mangler steder at gå hen og fornuftige ting at foretage sig, ser nogle på de voksne, der hygger sig med at tygge khat og begynder selv at gøre det som tidsfordriv. Fokusgruppen nævner også, at personlige problemer i forhold til at udfylde en tilfredsstillende rolle i samfundet kan medføre khatmisbrug. De nævner, at unge, som har problemer i skolen eller dropper ud af skolen eller unge, som gerne vil lære noget, men som ikke har kunnet få en praktikplads eller arbejde, kan få en følelse af, at deres ambitioner bliver modarbejdet af samfundet, og at de ikke har nogen chancer hverken i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Denne oplevelse af en udsigtsløs fremtid kan føre til, at disse unge begynder at tygge khat. Den sidste faktor de unge nævner, i forhold til hvad der kan fremme khatmisbrug, er manglende viden om konsekvenserne ved khattygning. Der gives udtryk for, at det ofte er et samspil mellem de ovenstående faktorer og manglende viden, der fører til khattygning. Det vil sige, at hvis man savner socialt samvær, man keder sig, er nedtrykt over sine fremtidsmuligheder eller andet, så kan graden af viden omkring konsekvenserne ved khat være afgørende for, hvorvidt man begynder at tygge det. · De unges løsningsforslag i forhold til khat Fokusgruppen blev i interviewet også spurgt om deres forslag til, hvordan man kan forebygge khattygning. De unge kom i den forbindelse med nogle forslag, som hænger tæt sammen med de ovennævnte faktorer, der fremmer khatmisbrug. Som nævnt i ovenstående afsnit, mener de unge, at manglende viden er en væsentlig faktor i forhold til at khattygning fremmes. De påpeger, at mange af dem, der begynder at tygge khat, mangler information om konsekvenserne, og der efterspørges derfor mere forebyggende arbejde. De unge påpeger også, at det er vigtigt at informere khattyggere om khats indhold og konsekvenser. En af de unge fortæller, hvordan hans holdning til khat har ændret sig fuldstændigt efter at han er blevet oplyst om hvilke stoffer khatplanten indeholder, og hvilke konsekvenser disse stoffer medfører. De unge mener således, at det i forhold til den fremtidige indsats er væsentligt fortsat at informere om konsekvenserne ved khattygning, da der stadig er mange unge, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til disse, til at træffe en oplyst beslutning om, hvorvidt de vil tygge khat. To andre faktorer, som de unge påpegede som medvirkende til khattygning er, at de unge ikke har noget at lave i deres fritid og at nogle føler sig sat uden for mulighederne for arbejde og uddannelse. Der efterlyses bedre fritidstilbud, mulighed for vejledning og lektiehjælp og desuden ønskes netværk med gode rollemodeller. Vigtigheden af gode fritidstilbud og muligheder for hjælp og vejledning samt vigtigheden af passende uddannelsestilbud skal derfor understreges. Det ligger dog umiddelbart udenfor khatprojektets rammer at foretage konkrete skridt i disse retninger. Derimod er forslaget om at danne et netværk med rollemodeller noget som kunne være en mulighed for khatprojektet at tage op. For at forebygge khatmisbrug foreslår en af de unge desuden, at straffen for at besidde khat skal sættes op for at skræmme dem der videresælger planten, og derved gøre khat mindre tilgængeligt. · Spørgeskema til brug for videre undersøgelse Fokusgruppen på otte personer er for lille til at kunne betragtes som repræsentativ, og interviewet kan ikke bruges til at sige noget om, hvad der er kendetegnende for khattyggere i forhold til ikke-khattyggere. Derimod giver fokusgruppeinterviewet et fingerpeg i forhold til at belyse årsagerne til at nogle tygger khat og er et godt udgangspunkt i forhold til at lave en videre undersøgelse. Der er på baggrund af interviewet udarbejdet et spørgeskema (bilag 1), som kan medvirke til med større sikkerhed at afdække, hvad der er de mest afgørende forklarende faktorer i forhold til om den enkelte unge tygger khat. Det er i den forbindelse vigtigt at få fat i flere unge, både nogle som tygger khat, og nogle der ikke gør, således at det kan undersøges, om der er forskelle imellem de to grupper, som kan forklare khattygning. Spørgsmålene i spørgeskemaet har til formål at belyse holdningen til khat i den enkeltes hjem og blandt vennerne, den enkeltes grad af viden omkring khat, om den enkelte tygger khat og hvad der er årsagen til dette ifølge personen selv. På den baggrund er der mulighed for at undersøge hvilke af de faktorer, som de unge i fokusgruppen påpegede som afgørende i forhold til khattygning, der er væsentlige. Derudover er der inddraget en række spørgsmål omkring den enkeltes tygningsmønster, som kan være med til at give en fornemmelse af problemets omfang. En bedre afdækning af årsagerne til khattygning kan have stor betydning for hvor målrettet, den fremtidige indsats på området skal laves. En nærmere undersøgelse vil for eksempel gøre det muligt at finde ud af, om de unge, der tygger khat har mindre viden om konsekvenserne, end de unge, der ikke tygger khat. Hvis det er tilfældet, skal der fremover fokuseres på mere information til de unge. Hvis det viser sig, at de unge som tygger khat i høj grad kommer fra hjem, hvor khattygning er accepteret, og hvor de oplever familiemedlemmer tygge khat, så vil et oplagt indsatsområde være oplysning til forældrene om hvordan deres forhold til khat påvirker deres børn. Således vil en nærmere undersøgelse kunne være med til at danne baggrund for et mere effektivt forebyggelsesarbejde. 6: Vurdering af forløbet Foreningen for forebyggelse og udvikling har bevist, at misbrugerens adfærd og holdning til khat kan ændres. Den fælles indsats mod uddannelsesfrafald, arbejdsløshed, social sårbarhed og negativ sociale arv skal fastholdes, hvorfor foreningen fortsætter på frivillig basis, når midlerne fra Urbanprogrammet og Nordisk Ministerråd slipper op med udgangen af oktober. Foreningen har erfaret, at udbredelsen af khat er nået længere end først antaget, og har derfor i de seneste måneder arbejdet hårdt for at opfylde det ønskede mål. Gennem projektperioden er der blevet afholdt 17 forskellige arrangementer, lige fra netværksmøder og en større konference til informationsaftner. Foreningens informationskampagne har fået positive meldinger fra de øvrige dele af landet. Den 4. marts 2006 deltog både lokale somaliere og somaliere fra København i et stormøde. Der var enighed om at støtte op om Khatforebyggelsesforeningen og dermed værdsætte, at foreningen, som den første af sin art i Norden, aktivt tager et vigtigt samfundsproblem op og forsøger at løse det. Foreningen har banet vejen for en utabuiseret diskussion om khats negative konsekvenser og mulige spredning blandt risikogruppen, de unge. Det at bryde et fænomen kræver hårdt arbejde, samt kulturel indsigt. Foreningen har i kraft af at være et selvstændigt projekt brugt større ressourcer end forventet på det rent administrative arbejde, hvorfor foreningen har benyttet ekstra frivilligt personale til det opsøgende arbejde, for at projektets mål kunne opfyldes indenfor tidsrammen. Hvis projektet skulle fortsætte, efterlyser projektlederne derfor en længere arbejdsperiode, samt forankring af projektforløbets rent administrative del i en relevant støtteinstitution. Foreningen har modtaget mange henvendelser, der viser, at stort set hele det somaliske miljø i Århus bakker projektet op. Den store opbakning i forbindelse med projektets arrangementer vidner om efterspørgsel på en fælles front mod khat. · Bilag 1, spørgeskema om khat Med henblik på at forbedre forebyggelses- og informationsindsatsen i fremtiden, blev der på baggrund af fokusgruppeinterviewet udarbejdet vedlagte bilag, der kunne benyttes ved en eventuelt mere tilbundsgående undersøgelse af khatproblematikken.
1. Alder:____________ 2. Køn: __Mand __Kvinde 3. Etnisk baggrund:_________________ 4. Tygger nogen i din familie khat? __Ja __Nej Hvis Ja – hvem? ______________________________________________ 5. Hvordan er dine forældres holdning til khat? __Meget positiv __Positiv __Neutral __Negativ __Meget negativ __Ved ikke 6. Hvordan er din egen holdning til khat? __Meget positiv __Positiv __Neutral __Negativ __Meget negativ 7. Har du venner der tygger khat? __Ja, mange __Ja, nogle få __Nej 8. Kender du nogle negative konsekvenser ved khattygning? __Ja __Nej Hvis Ja – Hvilke?___________________________________________________ ________________________________________________________________ 9. Føler du, at du har tilstrækkelig kendskab til konsekvenserne ved khattygning? __Ja __Nej 10. Tygger du selv khat? __Ja __Nej Hvis Nej – Hvorfor tygger du ikke khat? __Det er sundhedsskadeligt __Det er dyrt __På grund af bivirkningerne dagen efter __Mine venner tygger ikke khat __Andet__________________________________________________________ __ Jeg har tygget khat, men er stoppet Hvorfor stoppede du? _________________________________________ Hvis Ja: a. Hvorfor tygger du khat? __Det er hyggeligt __For at være sammen med venner __For at glemme problemer __Fordi der ikke er andet at lave __Andet__________________________________________________________ b. Hvor ofte tygger du? __Flere gange om ugen __Ca. en gang om ugen __Ca. en gang om måneden __Sjældnere end en gang om måneden c. Hvor mange bundter tygger du typisk pr. gang? _________________ d. Drikker du mens du tygger? __Ja __Nej Hvis ja - hvad? ___________________________ e. Ryger du mens du tygger? __Ja __Nej Hvis ja – hvor mange cigaretter? _____________ f. Hvor lang tid sidder du typisk når du tygger? ___________________________ g. Hvilken tid på dagen tygger du typisk? _______________________________ h. Hvor mange penge bruger du på khat ad gangen? ______________________ Tak for hjælpen – Med venlig hilsen Khatforebyggelsesprojektet
_______________________________________________________
|
| ||||||||||||||||
|
|
............www.khatforebyggelse.dk E-mail: Kf@khatforebyggelse.dk | ||||||||||||||||||